Turistguide til romantik i København: En date, du aldrig vil glemme

Ønsker du at tilbringe en helt speciel aften i København med din udkårne? Hvad enten anledningen er en date eller en bryllupsdagsfejring, vil du få en uforglemmelig oplevelse med denne basis-turistguide i hånden.

Prøv for eksempel at arrangere rendezvous med din date på et af de mange, smukke museer i København og omegn. Brug noget tid på blot at slentre rundt og se alt, hvad det pågældende sted har at byde på. I kan tage på Nationalmuseet, det mest berømte, kulturhistoriske museum i København. Det er et dejligt STORT sted med kilometervis af spændende udstillinger fra både ind- og udland. Er Nationalmuseet ikke lige dig, kan I mødes på et af de mange andre museer som f.eks. Københavns Bymuseum, Frilandsmuseet eller en af de mange andre, interessante udstillinger i og omkring byen.

Er museer slet ikke dig? Så kan du altid gå en tur ned ad Strøget arm i arm med din date.

For enden af gågaden finder du Københavns Rådhustårn og det livlige Kongens Nytorv, et andet oplagt sted til en date. Du kan krydse over på indersiden af rundkørslen og gå op til foden af det massive ryttermonument. Derfra kan du betragte den detaljerige, imposante statue.

Efter at have taget din date med på en lang og eventyrlig gåtur gennem København, ned ad det legendariske Strøget, forbi Københavns Rådhustårn og Kongens Nytorv, kan I hoppe på en open-air turistbus og køre resten af byen rundt. Den passerer forbi – og stopper ved – de fleste must-see seværdigheder i byen. Vil du af bussen og se nærmere på stederne selv? Intet problem, du kan altid stå af og udforske et nyt kvarter med din date. Du kan jo vise ham eller hende fortovsboderne med deres fine kunsthåndværk eller tage om ad en hyggelig café og få en snack og lidt at drikke.

Hvis du bagefter bliver træt af sightseeing til fods, har du mange yderligere muligheder. Du og din elskede kan tage bussen igen, eller I kan vælge en anden form for transport. Ud over den sædvanlige bytransport bestående af metro, bus og taxa kan du nemt leje cykler mange steder i byen. En cykeltur gennem verdens mest romantiske by er et sikkert hit som date-oplevelse. Med lidt research kan du også finde hestevognsture i visse dele af byen. Hvordan I tager rundt afhænger helt af, hvad I vil se, og hvordan I gerne vil komme derhen.

Efter at have brugt dagen på at vandre rundt i det meste af København kan I tage ind på en af byens mange romantiske restauranter og nyde en intim middag med levende lys. Efter desserten bør I tage op i et af tårnene i Tivoli og nyde solnedgangen. Udsigten over byen i skæret af en solnedgang er en af de mest pittoreske og romantiske scener, der findes. Hvis øjeblikket føles rigtigt, er det den perfekte chance for at udveksle et mindeværdigt kys med din elskede. Føl jer som hovedpersonerne i et romantisk eventyr og giv jer hen til øjeblikket. Gå så gennem Tivolis gamle have i tusmørket og opdag, at dette meget vel kan være den mest unikke og romantiske oplevelse indtil nu. Er I heldige med dagen, kan I lade jer overvælde af festfyrværkeri og rockkoncert på Plænen. Som afslutning på jeres date kan I tage på bådtur og se København fra vandet. Afhængig af hvilken båd I vælger, kan det være en tur kun oplyst af lanterner med levende lys, så I rigtigt kan se byen badet i aftenlys. Det vil helt sikkert være en mindeværdig afslutning på en fantastisk dag.

København er kendt som den mest romantiske by i verden. Næsten lige meget hvad du har lyst til, kan det gøres her – og endda i dit eget tempo. København er en by, hvor det er næsten umuligt ikke at få en uforglemmelig oplevelse med den, man elsker. God fornøjelse!

About the Author

1 thought on “Turistguide til romantik i København: En date, du aldrig vil glemme

    • Author gravatar

      “Som afslutning på jeres date kan I tage på bådtur og se København fra vandet. Afhængig af hvilken båd I vælger, kan det være en tur kun oplyst af lanterner med levende lys, så I rigtigt kan se byen badet i aftenlys.”

      Har ledt og ledt, hvor kan man købe sådan en tur…?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *