Det nye år er godt i gang, og danskerne har allerede booket de første ferier i 2025. Hvis man dykker ned i tallene er der flere velkendte destinationer som Spanien, Tyrkiet og Frankrig. Der er dog også nogle ændringer, der tegner et billede af de største rejsetrends i år. Her på Banq giver vi dig nu et overblik, der måske kan inspirere dig til dit næste eventyr.
Barcelona, Paris og Milano. Europa er spækket med fantastiske byer, der virkelig er et besøg værd. Danskerne har altid været vilde med storbyrejser rundt omkring i Europa, men i år er de blevet endnu mere populære end sidste år. Ifølge tal fra Travel News var der sidste år 7 europæiske storbyer på top 20 listen over de mest populære rejsemål. I 2025 er dette tal på nuværende tidspunkt steget til 11. Blandt de nye populære rejsedestinationer er Split i Kroatien, Antalya i Tyrkiet, Nice i Frankrig og Lissabon i Portugal.
En del af forklaringen bag denne rejsetrend er, at priserne simpelthen er faldet. Særligt i Portugal og Storbritannien er priserne faldet så markant, at mange danskere er blevet lokket til. I Storbritannien er priserne i gennemsnit faldet hele 53%, mens priserne er faldet cirka 33% i Portugal.
Mens europæiske storbyer er blevet mere populære, er der sket det helt modsatte med rejser til USA, Mange danskere fravælger altså rejser til byer som New York, Seattle og Los Angeles. Her kan vi kun gisne om grunden, men det politiske klima i USA er nok et godt bud.
I dag fylder skærme og hverdagens pres utroligt meget for mange danskere. Det har fået mange til at vælge en ny type ferie, der kan ses som et modsvar til tidens trends. Rejseselskaberne har opkald denne rejsetrend “AFK-ferie”, hvor målet er at koble helt af. Det betyder altså ferie uden skærme og stress, hvor der i stedet er stort fokus på afkobling, forkælelse og de nære fællesskaber. Hos rejseselskabet TUI ser de en klar tendens til, at flere booker særlige skræddersyede ophold på koncept-hoteller, helt uden skærme.
AFK er en kendt forkortelse i gamerkulturen, som står for “away from keyboard”. Udtrykket bruges af gamere, når man gerne vil informere sine holdkammerater om, at man lige tager en pause fra spillet for at tisse, spise eller andet.
Danskerne har de seneste år virkelig taget bæredygtighedens principper ind i rejseplanerne. Det står klart, da flere vælger elbilen eller toget som transportmiddel – eller simpelthen rejser mere lokalt såsom camping i Danmark. I år er denne tendens bestemt også blandt de største. Danskerne lægger dog i stigende grad vægt på et særligt element i bæredygtige rejser – fællesskabsfølelsen.
Dette får ifølge TUI danskerne til i stigende grad at efterspørge fælles aktiviteter med bæredygtighed i fokus. Det kan eksempelvis være guidede ture med bevaringsfokuserede oplevelser så som strandrengøring eller ture til områder med naturligt dyreliv. Før var fokus meget på at reducere sit eget CO2-aftryk, mens det nu skifter mere i retning af, at danskerne selv vil gøre en bæredygtighedsindsats på destinationen.
Det konkluderer nogle af de støstre rejsetrends blandt danskerne i 2025, men der er meget mere viden om ferie at hente. Her på Banq kan du finde meget mere inspiration og gode råd til din ferie. Lige nu kan du læse en artikel om, hvordan du indbrudssikrer dit hjem, inden du rejser.