Hvordan fungerer dit lokale vandværk?
I Danmark er vi vant til, at vandet selvfølgelig kommer ud af vandhanen. Vandet har lige den temperatur og mængde, som vi ønsker. Vandet har dog været på en lang rejse for at nå til dit brusebad eller køkkenvask – og i dag dykker vi ned i, hvordan et typisk vandværk virker.
Hav, himmel og sol
Før vi når til selve vandværket, skal vi lige have det helt basale på plads. Drikkevandets rejse mod din vandhane starter nemlig mange år før, at du åbner for hanen. Dit drikkevand starter i have, søer og floder, hvor solens stråler får vandet til at fordampe. Under de rigtige vejrforhold falder vandet til jorden igen som regn, og her starter en rejse på mellem 50 og 500 år, hvor vandet langsomt siver ned gennem jorden og ender i store hulrum som grundvand. I Danmark har vi rigeligt grundvand i store mængder, mens andre lande må skaffe deres drikkevand på andre – og mere besværlige – måder.
Nu starter den del af vandets rejse, der faktisk har at gøre med vandværket.
Fra grundvand til vandværk
Først og fremmest tilkaldes et brøndgraverfirma, som borer et dybt hul helt ned til grundvandets hulrum. Herfra pumpes vandet gennem store råvandsledninger til vandværket, hvor det skal behandles. På grund af vandets gode kvalitet i Danmark, behøver vi kun at udføre en såkaldt “simpel vandbehandling”.
Denne simple vandbehandling består af, at vandet føres igennem store tanke med sandfiltre med kvartssand, der faktisk har en aktiv bakterieflora, som tiltrækker de uønskede stoffer. I bunden af de store tanke kommer det rene drikkevand ud, hvorefter det føres til store vandbeholdere. Nu er drikkevandet klar til den sidste del af rejsen.
Fra vandværket til din vandhane
Når vandet er blevet renser og opbevaret på vandværket, er det tid til den sidste del af rejsen. Det rene drikkevand føres gennem et enormt netværk af vandrør, så det kan komme frem til din vandhane. I Byer med mange indbyggere såsom Storkøbenhavns næsten 2 millioner indbyggere, samarbejder en lang række store vandværker om at levere vandet. I mindre byer er det ofte et lokalt lille vandværk, der kan levere vand til flere små byer i et område.
Uanset størrelsen – så er det en stor og kompliceret opgave at sikre, at vandet når frem til alle vandhaner. Her bruger vandværkerne og forsyningsselskaberne mange forskellige typer af mekanik og teknik for at holde øje med vandets strømning – også kaldet flow. Udstyr til måling af flow er et andet spændende og indholdsrigt emne, som må vente til en anden gang. Vi kan dog nævne et par af de mest anvendte løsninger til at måle flow.
Udstyr til måling af vandets flow
En flowmåler bliver ofte benyttet, så vandværker og forsyningsselskaber kan holde øje med vandets flow i det store netværk af rør. Der findes mange forskellige typer af flowmålere, men den simpleste kan sammenlignes med den vandmåler, som du selv har hjemme i skabet. Når vandet siver igennem måleren, skubbes en lille turbine rundt, som måler mængden af vand over tid.
En anden løsning til at måle vandets flow kaldes orifice plates. Orifice plates placeres i samlingen mellem to stykker af et rør, og de er egentlig bare en metalplade med et eller flere huller i. Når vandet tvinges til at blive skubbet gennem et mindre hul end selve røret, kan man måle vandets flow på netop det sted i rørnetværket. De forskellige former for udstyr til måling af flow sender et signal til en computer, og i et stort kontrolrum med mange skærme kan forsyningsselskaberne eller vandværkerne holde øje med alle dele af rørnetværket.
Efter den lange rejse er vandet nu klar til at komme ud af din vandhane, så du kan få et lækkert varmt bad eller en kold tår vand på en varm dag.
